CL-Blog: Dybe rynker i Wengers pande

Tipsbladet i München
Man skal vel næsten være Tottenham-fan for ikke at have haft en lille smule ondt af Arsene Wenger, som Arsenal-manageren gang på gang i denne sæson har siddet på sidelinjen med sin lange krop krøllet sammen i en knude af frustration og ansigtet lagt i skuffelsens dybe folder.

Helt så opgivende så han ikke ud tirsdag aften i München, men der var heller ikke meget fight i franskmanden på podiet i det store presserum, der selvfølgelig blev tændt i Bayerns og Allianz Arenas røde farver, da manageren var på vej. Tværtimod blev de 15 minutter i selskab med Wenger og anfører Thomas Vermaelen en opvisning i fodboldens klicheer om, at alt er muligt, og fodbold er fodbold, men inde bagved fornemmede man ikke megen tro på, at det kunne lade sig gøre at vende de 1-3 på Emirates til en uventet triumf over det fremragende München-mandskab.

Det er selvfølgelig også logisk nok, for udgangspunktet er tæt på umuligt, men det var også lidt trist, når man nu tidligere har oplevet den 63-årige franskmand folde sig ud verbalt efter fremragende præstationer i det Europa, der også har defineret hans godt 16 år som Arsenals førende fodboldfilosof – præstationer han også trak frem tirsdag aften.

- Vores opgave er ikke umulig, men den er vanskelig ja. Det er svært at sætte procenter på, men vi har stor erfaring i Champions League, og vi har vundet alle steder i Europa. Så det ville være uacceptabelt at stille op og på forhånd tro, at vi taber. Tro ikke at vi har opgivet. Vi håber at overraske med et stærkt hold, der er meget motiveret, sagde Wenger, hvilket selvfølgelig lød rigtigt men hverken blev bakket op af kropssproget på podiet eller den trup, han har taget med til München.

At Jack Wilshere er skadet, kan man ikke gøre noget ved, andet end at glæde sig over at det kun er tre-fire uger og ikke 17 måneder, som Wenger sagde. Til gengæld var det overraskende, at den faste førstekeeper gennem to år, polske Wojciech Szczesny, var blevet hjemme i London sammen med en småskadet Lukas Podolski, for det betyder ganske givet, at der bliver sæsondebut til landsmanden Lukasz Fabianski.

- Jeg vil ikke give jer holdet nu, men jeg stoler altid på dem, der spiller fra start, og spiller de fra start, gør de det, fordi de er klar, sagde Wenger, før han noterede følgende om Szczesny:

- Han har spillet mange kampe under et stort pres og for nylig har han haft et par kampe, hvor han ikke har præsteret så godt. Så jeg har besluttet mig for at give ham en pause, lød det fra manageren om den 22-årige polske keeper, der ellers skulle have løst et mange-årigt målmandsproblem i Arsenal, men trods 100 kampe for klubben har vist sig at svinge meget – specielt efter den enorme EM-skuffelse på hjemmebane sidste sommer.

Og det er også historien om Wengers Arsenal i de seneste år. Brikkerne til et fint og færdigt puslespil har tit været på plads, men så har skader og formsvigt betydet, at det hele alligevel er faldet fra hinanden, så man ikke har været med i den absolutte topkamp, når det virkelig gjaldt.

I 09/10-sæsonen spillede Robin van Persie kun 16 af 38 ligakampe, i 10/11 var den stærke centerforsvarer Vermaelen væk det meste af sæsonen, og sidste år var det Jack Wilshere der var ude hele sæsonen, mens man også måtte klare sig uden Cesc Fabregas, der fik opfyldt sin drøm om et gensyn med Barcelona.

Denne sommer var det så Robin van Persie, der sagde farvel og tog sine mål til Old Trafford og det mesterskab han har jagtet forgæves i alle sine Arsenal-år. Tabet af to verdensklassespillere har selvfølgelig slået Arsenal tilbage og gjort denne sæson til et projekt om genopbygning, men at man skulle ligge tættere på nedrykningsstregen end førstepladsen var aldrig meningen, mens den aktuelle femteplads også er dybt problematisk. For de seneste 15 sæsoner i træk har Arsenal været med i den Champions League, som man lige nu er fem point fra at kvalificere sig til i Premier League-tabellen.

Hvis kvalifikationen kikser i denne omgang, vil det være endnu et slag for Wenger, der først har måttet finde sig i at sælge spillere, før han ville (Fabregas og van Persie) og nu altså risikerer at miste Champions League i en sæson, hvor man ellers godt kan finde flere positive tendenser.

Jack Wilshere har vist sig at fastholde kursen mod at være blandt de bedste midtbanespillere i verden trods sin lange skadespause, Santi Cazorla har leveret kreative indsalg på et højt niveau, Theo Walcott kan også bruges som central angriber som afveksling til den store Giroud, hvis nu Arsenal vil spille mere tiki-taka-agtigt og Lukas Podolski har scoret 12 mål uden for alvor at vise, hvor god han egentlig er. Og så er selv Tomas Rosicky kommet i omdrejninger på midtbanen, så der er mange plusser.

Men der er også minusser. Målmand Szczesny er et, centerforsvarer Per Mertesacker er et andet, for nok giver den lange tysker Arsenal noget tiltrængt styrke i luftspillet, men han er alt for usikker på bolden, og han er alt for langsom til at spille i så højtliggende en forsvarskæde, som Arsenal gerne vil bruge.

Så der mangler stadig mindst et par brikker i Wengers puslespil, mens konkurrencen bliver hårdere og hårdere i Premier League, hvilket har fået franskmanden til at tale om for alvor at bruge en masse penge til sommer. Men det bliver ikke nemt at tiltrække de største stjerner, hvis man ikke kan lokke med Champions Leagyue, så derfor er lørdagens udekamp i Swansea en del vigtigere end aftenens her i München. Og så har man i øvrigt også hørt den slags investerings-snak før.

Det er bare ikke en del af Wengers måde at se fodbolden på. Han er rent faktisk uddannet i økonomi på universitetet i Strasbourg, så han bruger ikke bare løs, og han er fodbolduddannet med en stor tro på talenter af egen avl. De to ting har været grundpillerne i Arsenals succes sammenholdt med det bedste kendskab til det franske talentmarked, der bare ikke er lige så godt som i slutningen af halvfemserne, så det kan vise sig nødvendigt at revidere de faste opfattelser, hvis Arsenal skal holde niveauet.

Bare se på aftenens modstander fra Bayern, der har masser af egen talenter (Lahm, Schweinsteiger, Kroos, Müller) suppleret med store og dyre stjerner som Ribery, Robben og Javi Martinez – og endda en 3-1 føring i forspring mod engelsk modstand, der rent historisk kun har vundet en af 16 europæiske kampe i München. Og selv om Arsenal stik imod forventningerne kan gentage Norwichs 2-1 sejr fra 1993 vil det altså ikke engang være nok.

- Men vi skal tro på det, og vores tro vil aldrig blive testet mere end i morgen. Det er en god mental test, og jeg har en kæmpe tro på det her hold. Og kan vi få en stor sejr, vil det ændre holdet, sagde Wenger.

Men der skal nok mere til, før den her udgave af Arsenal når op på samme niveau som udgaverne for 10-15 år siden, så mon ikke rynkerne vil sætte sig dybt i Wengers ansigt igen i aften før den endnu vigtigere kamp på lørdag i Swansea.