Rochdale tog hjemme imod Stoke City i FA Cuppens fjerde runde mandag aften. En kamp som skulle blive afgjort af tre spillere, som alle måske kunne have indgået på en liste over største hjemlige talenter, i deres unge dage.
Siden da er det dog ikke gået så godt igen, og mandag stillede to ud af tre op i Stokes start-ellever til FA Cup.
Efter fire minutter slog den tidligere Barcelona-, Milan- og Ajax-spiller, Bojan Krkic, til. Angriberen helflugtede nemlig et flot spark i venstre hjørne af Rochdale-målet, og så var den fest sparket igang.
Bojans karriere har været meget plaget af skader, og igen i dag måtte spanieren udgå. Der var spillet 29. minutter, da han blev erstattet af det tidligere Manchester City-stortalent Stephen Ireland.
I anden halvleg skulle de give gevinst, da Ireland bragte Stoke på 2-0 efter 52. minutter, og kun ti minutter senere lagde han op til det afgørende mål fra Victor Moses. Det tidligere Chelsea-talent sikrede dermed sejren til Stoke, som går videre til femte runde af FA Cuppen.
I det 78. minut fik Rhys Bennet reduceret, men i det 93. minut satte Jonathan Walters prikken over i'et med 4-1-scoringen.
Stoke skal i femte runde møde Blackburn.