Trods en scoring i anden halvleg fik Steven Gerrard alt andet end et drømmefarvel, da holdet tabte med hele 6-1 til Stoke City i Gerrards sidste kamp i Liverpool-trøjen.
Det var en rigtig grim plet i sæsonens sidste kamp, og den pinlige indsats fik manager Brendan Rodgers til at undskylde indsatsen.
- Til at starte med: Det er en undskyldning. Jeg tror at alle, alle fansene forbundet med Liverpool, vil - som os alle - være pinligt berørte over det, og de fortjener en undskyldning.
- I første halvleg var vi for nemme at slå. De scorede et par drømmemål, men vi skal være bedre end det, som vi også viste i anden halvleg. Efter første halvleg var kampen død, fortalte Liverpool-manageren til liverpoolfc.com
Allerede ved pausen var Liverpool bagud med 5-0, og det fik fansene til at reagere. Med rette ifølge Brendan Rodgers.
- De har ret til at være vrede. De fans har været fantastiske for os. Især på udebane med den støtte, som vi har haft. Vi kan ikke klage - nogen af os. Fansene var vrede ved pausen, og det havde de ret til, for det var forfærdeligt i første halvleg. Fuldstændig forfædrdeligt, sagde Rodgers.
HER REGERER TØFTING
HER REGERER TØFTING
Stig Tøftings er Tipsbladets kommentator. Læs hans klummer her.