Tidligere på dagen skrev vi, at Örgryte IS' rigmand, Matz Thorsson, ønskede at hente Brøndby IF's Johan Elmander til klubben.
34-årige Elmander har tidligere spillet i Örgryte mellem 1999 og 2000, hvor det blev til 39 kampe og fire mål for svenskeren. Nu fortæller Elmander til Expressen.se, at han har et stort Örgryte-hjerte.
- Jeg har kontrakt med Brøndby frem til sommeren, og det har jeg fuldt fokus på, men jeg har også et stort ÖIS-hjerte. Jeg har kontrakt til sommeren, og så må vi se, hvad der sker derefter. Hvis det bliver at flytte hjem til Sverige eller om der kommer endnu et eventyr ved jeg ikke. Nu vil jeg bare fokusere helt på Brøndby indtil sommer, fortæller han til den svenske avis Expressen.
Tidligere på dagen skrev Göteborgs Tidning, at Örgryte, der i den netop afsluttede sæson sikrede sig oprykning fra den tredjebedste svenske række, drømmer om at lokke Elmander til klubben. Örgryte er en historisk sværvægter i svensk fodbold og er i øvrigt den ældste fodboldklub i Sverige, men i skrivende stund er klubben altså et stykke fra toppen i svensk fodbold. Det skal der imidlertid laves om på så hurtigt som muligt.
- Johan er mit drømmekøb. Jeg kommer til at satse som ind i helvede næste år. Det bliver en reel satsning, siger Örgrytes storsponsor Matz Thorsson og tilføjer: