Real vil bruge penge efter ophævet transferforbud: De Gea topper ønskelisten
Real Madrid-fans har haft grund til at frygte, at klubbens appel vedrørende transferforbuddt ikke ville ændre på skæbnen. Heldigvis for dem, gjorde den det, og nu kan klubben, sammen med naboerne fra Atletico, handle frit igen.
Det har endnu en gang sat gang i rygterne omkring nye ansigter i klubben, og der er specielt to navne der dukker op, når man snakker Real Madrid.
For kongeklubben fra Madrid har ifølge den spanske avis AS, udset sig både David de Gea og Robert Lewandowski, som deres primære mål de kommende transfervinduer.
David de Gea var i sommer tæt på klubben, men papirarbejdet blev ikke færdiggjort i tide, og derfor endte spanieren med at blive i Manchester United, hvor han kort tid efter underskrev en ny aftale med klubben.