Andreas Cornelius vandt mange dueller her til aften mod Astra - både i luften og fysisk. Ståle Solbakken roser angriberen for sin indsats mod de rumænske mestre.
- Jeg vil gerne sige, Cornelius var fænomenal i dag, siger Ståle til 3 +.
Om resultatet i dag er nordmanden tilfreds.
- Vi havde taget 1-1 før kampen. Det er et svært hold at spille mod. Vi styrede kampen, efter vi udlignede. Jeg er tilfreds med udførslen af kampen. Jeg forventer, at vi kan være spilstyrende i perioder i returopgøret, men de vil lure på kontra. Vi skal frem at score i Parken. Vi går på banen for at vinde.
Ståle mente ikke, at han skulle have ladet Falk starte inde.
- Nej, det skulle han ikke. Vi vidste, der ville være meget plads i slutningen af kampen. Han gjorde det godt, da han kom ind. Han slap for at spille de første 15-20 minutter, hvor det var ren krig.
Returopgøret mellem de danske og rumænske mestre spilles om en uge klokken 19:45 på Danmarks national-stadion.