• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Serie A Oliver Pirchert

AS Roma med sikker sejr over oprykkerne

AS Roma med sikker sejr over oprykkerne
Foto: Getty Images

En dyr udvisning til Spal i første halvleg gav AS Roma plads, og det medførte en stabil føring til værterne.

Af Oliver Pirchert

Lige fra kampens start lagde AS Roma pres på gæsterne fra Spal.

Blot 11 minutter skulle der gå, før opykkerne dummede sig. Felipe kom glidende i en grim tackling, og dommer Rosario Abisso følte sig nødsaget til at udvise spilleren. En dum beslutning af spilleren, og herefter satte AS Roma ekstra pres på Spal.

Ni minutter senere dukkede den tidligere City-spiller, Edin Dzeko, nemlig op og tog en høj bold til sig. Med en enkelt berøring og et skud sendte han bolden via stolpen og i netmaskerne for AS Roma.

Efter et par riposter i feltet lykkedes det at udbygge føringen for AS Roma. 32 minutter var spillet, da Kevin Strootman med venstrepoten hamrede bolden i den øverste del af netmaskerne. Flot detalje af Stephan El Shaarawy, der stod for oplægget med en hælaflevering.

I anden halvleg fortsatte dominansen. Lorenzo Pellegrini steg til vejrs efter 52 minutter og headede AS Roma på 3-0.

Pludselig fik Spal dog tilkæmpet sig et straffespark, og selvom Federico Viviani brændte fra pletten, fulgte han op på riposten og reducerede til 1-3. Det opildnede dog ikke Spal til at spille sig tættere på point, for i stedet bevarede AS Roma sin overlegenhed i kampen.

Dermed endte det med en sejr på 3-1 til AS Roma, der nu placerer sig på en fjerdeplads i Serie A. Klubben har fire point op til Napoli på førstepladsen.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.

Superliga

Mere Superliga

Fokus