Video : Tipsbladet
Premier League

Tottenham appellerer Eriksen-scoring: Vil give målet til holdkammerat

Tottenham har indsendt en appel til det engelske fodboldforbund. De vil fratage Christian Eriksens ene mål mod Stoke og give det til Harry Kane.

Harry Kane jagter en topscorertitel, og Tottenham vil gøre alt for at hjælpe angriberen med at nå det mål.

I weekendens 2-1-sejr mod Stoke mente den engelske angriber, at han havde berøring på et frispark fra Christian Eriksen, som sejlede direkte i mål. TV-billederne viser dog ikke tydeligt den berøring, og Christian Eriksen står derfor noteret for scoringen, som var hans anden i kampen.

Tottenham er dog ikke tilfredse med den beslutning, og de har indsendt en appel til det engelske fodboldforbund, hvor de kræver, at Harry Kane bliver krediteret for scoringen.

Det skriver BBC.

På grund af London-klubbens appel vil et panel kigge på målet igen og herefter endeligt beslutte, hvem der skal noteres for scoringen.

Harry Kane, der er blevet topscorer i de seneste to Premier League-sæsoner, er i øjeblikket på 24 ligascoringer, men der er hele fem mål op til Mohamed Salah, som ligger nummer et på topscorerlisten.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.