Video : Tipsbladet
VM

Tyske medier: Tyskland beholder Löw trods VM-fiasko

Står det til det tyske fodboldforbund, fortsætter Joachim Löw som landstræner indtil 2022, skriver Bild.

Det blev alt andet end et mindeværdigt VM for Tyskland.

Efter et nederlag til Sydkorea i tyskernes sidste gruppekamp , stod det klart, at Tyskland sluttede sidst i Gruppe D, der udover de forsvarende mestre talte Sydkorea, Sverige og Mexico.

Den fiasko såede tvivl om, hvorvidt cheftræner Joachim Löw skulle beholde jobbet, og nu ser det ud til, at det tyske fodboldforbund har truffet en beslutning. Og de har besluttet, at Löw også skal være manden, der skal lede holdet til VM i 2022.

Det skriver de tyske aviser Kicker og Bild lørdag. Bild skriver dog, at Löw, hvis kontrakt udløber efter VM i Qatar i 2022, selv er i tvivl om, hvorvidt han vil fortsætte.

Löw har haft jobbet siden 2006, hvor han tog over efter Jürgen Klinsmann.