Video : Tipsbladet
Premier League

Courtois om Real Madrid-rygter: Vil først snakke fremtid efter VM

Thibaut Courtois vil ikke snakke om sin fremtid, før VM er overstået.

Real Madrid er på udkig efter en ny målmand, og de har således været meldt interesseret i Romas Alisson, Manchester Uniteds David De Gea og Chelseas Thibaut Courtois.

Især sidstnævnte virker til at være Real Madrids førsterprioritet, men han vil ikke selv kommentere på, om et skifte interesserer ham. Han vil først kommentere på situationen efter VM, fortæller han ifølge Marca.

- Jeg vil ikke snakke om min fremtid, før VM er overstået, lyder det fra Courtois.

En ting, Real Madrid håber kan friste målmanden, er, at hans kone og børn stadig bor i Madrid, efter at han fra 2011 til 2014 spillede for Atletico Madrid. Og målmanden indrømmer også, at de er vigtige for ham.

- Mine børn er virkelig vigtige for mig. Det har jeg altid sagt, og de bor i Madrid.

Flere engelske medier rapporterer, at Chelsea vil erstatte Courtois med Romas brasilianske keeper, Alisson, skulle et skifte til Real Madrid falde på plads for den belgiske landsholdsmålmand.