• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Premier League Victor Risager

Alderweireld langer ud efter Tottenham: Bænkning var uretfærdig

Tottenhams Toby Alderweireld er ikke tilfreds med den manglende spilletid i foråret.

Af Victor Risager

Toby Alderweireld havde i den forgangne sæson svært ved at komme tilbage i startopstillingen i Tottenham, efter at han midtvejs i sæsonen døjede med en skade.

I stedet foretrak cheftræner Mauricio Pochettino at spille med Davinson Sanchez og Jan Vertonghen, mens den argentinske træner har understreget, at Alderweirelds bænkning skyldtes dårlig form og ikke kontraktstridigheder.

Den forklaring giver den belgiske midtstopper dog ikke meget for, og han mener, at han var uretfærdigt bænket.

- Jeg var meget fokuseret på denne turnering (VM, red.). Jeg ville bevise noget og vise, at det, at jeg af den eller anden grund ikke spillede i perioden op til turneringen, var uretfærdigt.

- Jeg ville bevise, at jeg stadig er Toby og ligeså god som i november, fortæller han ifølge Sky Sports.

Den belgiske landsholdsprofil har et år tilbage af sin kontrakt med Tottenham, som dog kan forlænge den med yderligere ét år. Gør de det, reduceres Alderweirelds frikøbsklausul til gengæld til små 210 millioner kroner.

Alderweireld har været sat i forbindelse med et skifte til klubber som Chelsea, Manchester United og FC Barcelona denne sommer.

Superliga

Mere Superliga

Fokus