Liverpool tog ny sejr mod Schmeichel
Foto: Getty Images
Premier League

Liverpool tog ny sejr mod Schmeichel

På udebane mod Kasper Schmeichel og resten af Leicester-mandskabet fik Liverpool den fjerde sejr ud af fire mulige i Premier League, da de vandt med 2-1.

Liverpool har fået en god start på sæsonen med ni point efter tre runder, og i dag var det så Kasper Schmeichels tur i Leicester-buret til at forsøge at give Mohamed Salah og Co. det første pointtab.

Allerede efter få minutter Kasper Schmeichel sat på prøve, da Roberto Firmino kom fri i feltet, men danskeren var hurtig på aftrækkeren og kom hurtigt ned og reddede skuddet.

Ti minutter inde i kampen kunne Schmeichel imidlertid ikke stille meget op, da Sadio Mané blev spillet fri i feltet og kunne prikke den ind til 1-0.

Liverpool havde flere chancer til at fordoble føringen kort efter, men Leicester fik ædt sig godt ind i kampen, som første halvleg skred frem. Alligevel var det Liverpool, der kom på 2-0, da Roberto Firmino kom højest på en dødbold og headede den i mål.

Leicester kom blæsende ud efter pausen, hvor James Maddison var tæt på at drible sig frem til en afslutning, men han blev blokeret i skudøjeblikket.

Efter en times spil fik Leicester så reduceret på en gigantisk fejl af Alisson. Målmanden prøved at finte Kelechi Iheanacho, men det lykkedes ikke, og så kunne angriberen spille den ind til Rachid Ghezzal, der gjorde det til 1-2.

Liverpool havde store problemer med at få spillet til at køre, og Leicester forsøgte at presse på, men fik ikke skabt de helt store chancer. 

Derfor endte Liverpool med at vinde 2-1, og de har nu 12 point efter de første fire runder.