Spilforslag til Premier League: Hvad så, Watford?
Foto: Getty Images
Spil

Spilforslag til Premier League: Hvad så, Watford?

Landskampspausen giver anledning til at se nærmere på et vinderspil fra Premier League.

Spilstop: Ukendt
Hold slutter i øverste halvdel
Watford
2,00 @ bet365

Weekendens alternative kampprogram giver anledning til at undersøge markedet for sæson- og vinderspil til bunds. Et af de bedre tilbud er dette spil på, at Watford slutter 2018/19-sæsonen i den bedste halvdel. Det har Watford endnu ikke prøvet i Premier League, men forudsætningerne er bestemt til stede i denne sæson. Top 6 virker forholdsvis sikker, men hverken Everton, Leicester, Wolverhampton, Crystal Palace eller West Ham har endnu vist tegn på, at de skulle besidde et højere niveau end Watford.

Samtidig viser statistikkerne for de sidste ti sæsoner, at det i gennemsnit har krævet 48 point at slutte i top 10. Det svarer til et gennemsnit på 1,25 point per kamp, hvilket ikke bør skræmme Watford. The Hornets har nemlig hentet 1,50 point per kamp siden januar, hvor Javi Gracia overtog managersædet med otte sejre, tre uafgjorte og syv nederlag til følge. Så selv om Watford altså i øjeblikket har hentet fire point mere, end Leicester havde på det tilsvarende tidspunkt i den sensationelle 2015/16-sæson, så er spilforslaget ikke bare udslaget af et øjebliks vanvid.

Watfords gode start har dog gjort, at odds på holdet som mestre er faldet fra 1.000 før sæsonstarten til 250 i skrivende stund. Og set i det lys virker odds 2,00 fra bet365 på en placering i top 10 tillokkende med tanke på, at markedet nu i gennemsnit giver odds 1,70 på samme spil.