Video : Tipsbladet
Landshold

Video: Rashford blev helten, da England slog Schweiz

Marcus Rashford scorede kampens ene mål i England 1-0-sejr over Schweiz i en testkamp. Se eller gense højdepunkterne her.

Det var egentlig Schweiz, der skabte de fleste og største chancer, men efter 90 minutter var det VM-semifinalisterne fra England, som kunne løfte armene i vejret.

England tabte deres Nations League-kamp i weekenden med 2-1 til Spanien i en kamp, hvor Manchester Uniteds 20-årige angriber Marcus Rashford fik chancen fra start og scorede, og det var endnu engang den unge englænder, der nettede for englænderne onsdag aften. 

Særligt i første halvleg havde schweizerne dog flere gode muligheder for at bringe sig i front, og den engelske keeper Jack Butland, der fik chancen i stedet for førstevalget Jordan Pickford, så meget usikker ud i kampens indledning. 

Højdepunkterne fra kampen kan ses eller genses i videoen over artiklen.