Tottenham runder sommertransfervinduet af med et brag. Vinduet lukkede i går klokken 18, dansk tid, og kort tid derefter kunne Champions League-finalisterne fra London offentliggøre La Liga-profilen Giovani Lo Celso som ny mand i den hvide trøje. Og nu, ganske kort tid efter, præsenterer Tottenham stortalentet Ryan Sessegnon som ny tilgang.
Sessegnong kommer til fra Fulham og skriver en lang kontrakt på seks år frem til 2025. Han får trøjenummer 19.
Welcome, @RyanSessegnon! #SessegnonSigns ⚪️ #COYS pic.twitter.com/akGWUDiwIP
— Tottenham Hotspur (@SpursOfficial) August 8, 2019
Den i dag 19-årige Sessegnon har længe været udpeget som et af Englands allerstørste talenter. Trods sin unge alder spillede han 35 Premier League-kampe i den forgangne sæson for Fulham, hvor han har fået sin fodbolduddannelse og spillet hele sin karriere indtil nu.
Sessegnon, der kan spille alle positioner i banens venstre side, fik debut for Fulham i Championship tre måneder efter sin 16 års fødselsdag og har således allerede rundet 100 kampe på seniorniveau.