Video : Tipsbladet
Superliga

FCN-duo og tre andre talenter kæmper om Superliga-pris

Månedens Unge Spiller i Superligaen skal kåres. De nominerede er: Mikkel Damsgaard, Mohammed Kudus, Morten Frendrup, Mathias Ross og Oliver Christensen.

Selv om Superligaen kun nåede to hele runder i februar måned, skal ligaens priser stadig uddeles. Det betyder, at Divisionsforeningen har annonceret de nominerede til prisen som Månedens Unge Spiller.

Valget står mellem FC Nordsjælland-duoen Mikkel Damsgaard og Mohammed Kudus samt Morten Frendrup fra Brøndby IF, Mathias Ross fra AaB og OB's målmand Oliver Christensen.

Læs også:Karantæner - hvem er ude?

Alle fem startede inde i begge de to runder i februar (der spilles også to kampe i runde 23, inden måneden er omme). Nu skal en ekspertkomité afgøre, hvem af de fem der skal have hæderen.

Den består af:

  • Ole Bjur (Divisionsforeningen)
  • Flemming Berg (DBU)
  • Peter Piil (Discovery Networks)
  • Kenneth Emil Petersen (Viasat)
  • Francis Dickoh (Mediano)
  • Jonas Hebo (Mediano)
  • Sebastian Stanbury (Tipsbladet)

Læs også:Århus, Esbjerg eller Brøndby: Pokalfinalen placeres inden for tre uger

Spillerne skal leve op til to kriterier for at komme i betragtning. Først og fremmest skal de være født i år 1999 eller senere. Derudover skal de have spillet mindst én kamp i den forgangne måned.

Kudus, Damsgaard og Christensen prøvede alle at blive kåret til Månedens Unge Spiller i løbet af efteråret. Prisen blev indstiftet i begyndelsen af denne sæson.

Læs også:Officielt: Norske vicemestre køber FC Midtjylland-spiller

Læs også:AGF garanterer: Vi spiller på fredag - men det bliver en svær bane

Læs også:FCM-profilerne sendt i skoven af BS