Video : Tipsbladet
Superliga

Hansa Rostock udnytter ikke Thellufsen-klausul

Hansa Rostock gør ikke brug af den købsklausul, man har i lejeaftalen med AaB's Rasmus Thellufsen.

Der er ikke meget, der tyder på, at Rasmus Thellufsen fortsætter i Hansa Rostock efter denne sæson.

AaB'eren har været udlejet til den tyske 3. Bundesliga-klub siden i sommer, men han er startet inde i blot en enkelt ligakamp for klubben og har flere gange været helt udeladt af kamptruppen.

Læs også:Udlejet AaB'er overvejer fremtiden: Foråret afgør tingene

Af denne grund har Hansa Rostock heller ikke valgt at udnytte den købsklausul, man havde i lejeaftalen med kantspilleren. Det bekræfter sportsdirektør Martin Pieckenhagen over for Bild.

- I denne anspændte situation er vi ikke i stand til at betale transfersummer, fortæller han til avisen.

Læs også:AaB'er giver ikke op: Oplagt at jagte bronzemedaljerne

Rasmus Thellufsen har været involveret i 11 kampe for Hansa Rostock og bidraget med to scoringer.

Han vender altså nu tilbage til AaB, hvor han har kontraktudløb ved udgangen af året.

Læs også:AaB-boss om transferemne: Vi arbejder fortsat med ham

Læs også:Det lærte vi af Superligaen: FC Midtjylland er i en klasse for sig

Læs også:Avis: Alle ansatte i Randers FC går ned i løn