Video : Tipsbladet
Superliga

Hobro-angriber overvejede karrieren: Tæt på, at jeg har hadet fodbold

Det har ikke været nemt at sidde ude i størstedelen af det forgangne år med en skade, og karrieren blev blandt andet overvejet, fortæller Mads Hvilsom.

Efter en længere skadespause gjorde Mads Hvilsom comeback for Hobro IK søndag eftermiddag, og det blev en kamp, som han sent vil glemme, da han scorede efter få minutter på banen. Men tiden på sidelinjen har været hård, og i løbet af skadespausen har angriberen sågar overvejet karrieren.

Det fortæller Mads Hvilsom til Nordjyske.

Størstedelen af denne sæson har således været ødelagt af lyskeproblemer, han pådrog sig i sæsonens første kamp. 

- Jeg har jo siddet oppe på bagerste række på tilskuerpladserne hele sæsonen, og det er tæt på, at jeg har hadet fodbold. Det har været en meget følelsesmæssig tid, hvor jeg også har overvejet, om jeg overhovedet stadig skulle spille fodbold, siger Mads Hvilsom til Nordjyske.

Mads Hvilsom spillede som bekendt sin første Superliga-kamp i 2020 søndag, men allerede i efteråret prøvede han at vende tilbage på banen ovenpå lyskeskaden. I den forbindelse løj han sig dog igennem et lægetjek, fortæller han til Nordjyske, og det resulterede i et alvorligt tilbageslag.

Nu er den 27-årige angriber dog tilbage, og med sin scoring søndag var han i den grad med til at holde liv i Hobros håb om overlevelse. Med sejren over Esbjerg fB står det nu klart, at Hobro IK undgår den direkte nedrykningsplads. I stedet skal nordjyderne møde tredjepladsen fra den anden nedrykningspulje i playoff-kampe, hvor taberen rykker ud. 

Læs også:EfB-direktør: Kan nemt komme til at sælge nogle spillere

Læs også:Hobro-midt: Fik en skideballe uden lige i pausen

Læs også:Troels Bech før skæbnekamp: Føler kæmpe, kæmpe revanchetørst

Læs også:Uheldig Hobro-spiller klar igen: Nu håber jeg bare, at det holder

Læs også:Optakt: Hobro IK - Esbjerg fB