Video : Tipsbladet
Superliga

AK om pokalbrag: Vil skrive historie med SønderjyskE

Anders K. Jacobsen ser frem til at skrive historie, når han og SønderjyskE går på banen i onsdagens pokalfinale.

På onsdag står Sønderjyske i en pokalfinale for første gang nogensinde, og Anders K. Jacobsen er meget opsat på at bidrage til denne fortælling i historiebøgerne. 

Det fortæller han til Nordjyske.

I 2014 vandt den rutinerede angriber pokalturneringen sammen med AaB. Onsdag skal han op imod sin gamle klub, og denne gang håber han på at gentage 2014-succesen - bare med SønderjyskE.

Læs også:Coronavirus i Brøndby-truppen: To spillere testet positiv

- Jeg glæder mig helt vildt. Det er en mulighed for at opnå noget, og det i 2014 står som et klart minde, og det vil jeg gøre alt for at gentage sammen med mit nuværende hold. Jeg vil meget gerne prøve at skrive historie med SønderjyskE, lyder det fra Jacobsen.

På det seneste har SønderjyskE haft nok at se til med at sikre overlevelsen i 3F Superligaen, hvor klubben med to spillerunder igen kun er tre point foran Lyngby på tredjepladsen i nedrykningsgruppe 1, der betyder playoff-kampe om nedrykning.

Derfor er det først i de seneste par dage, at fokus er blevet rettet mod pokalfinalen.

- Det (3F Superligaen, red.) har fyldt sindssygt meget indtil dagene op til, så det er først nu her, at vi for alvor har kunnet begynde at tænke på pokalfinalen.

Onsdagens pokalfinale mellem AaB og Sønderjyske skal spilles på Blue Water Arena i Esbjerg.

Kampen fløjtes i gang klokken 20.00.

Læs også:SønderjyskE-scout vandt pokalturneringen med AaB: Dæk Thelander op

Læs også:SønderjyskE regner med omkring 2.500 tilskuere mod OB

Læs også:Efter udmelding: Midtjylland håber på 4.500 tilskuere mod FCK

Læs også:Rundens Hold i Superligaen - 30. spillerunde