Video : Tipsbladet
Superliga

FCM vil rotere mod AGF - Ronnie Schwartz får chancen

Der bliver ændret i startopstillingen hos FC Midtjylland til søndagens kamp mod AGF.

FC Midtjylland har allerede sikret sig det danske mesterskab i denne sæson, men der resterer stadig fire kampe for midtjyderne. Søndag gæster de AGF, og her vil der være flere ændringer i startopstillinger, varsler cheftræner Brian Priske overfor Herning Folkeblad.

Helt sikkert er det, at FC Midtjylland vil spille med en ny stopperduo i søndagens opgør. Erik Sviatchenko og Alexander Scholz har ellers været foretrukket i midterforsvaret sæsonen igennem, men begge spillere er ikke med i truppen mod AGF

Læs også:Optakt: FC København - Brøndby IF

Og det er formentlig blot et par af udskiftningerne i startopstillingen.  

- Der er nogle spillere, der har nogle småskavanker, og de skal stå over. Og så vil vi bare gerne give nogle af de spillere, som helt sikkert er gode nok til at være med, men som ikke har spillet så meget, muligheden, siger Brian Priske til Herning Folkeblad.

Læs også:AGF-træner roser ung spillers udvikling: Ligesom Dennis Rodman

En spiller, som helt sikkert får chancen, er Ronnie Schwartz. Det understreger Brian Priske overfor avisen. Angriberen har været utilfreds med sin spilletid i foråret og er også på jagt efter topscorertitlen, som vil kræve, at han scorer minimum tre mål på sæsonens sidste fire kampe. 

Kampen mellem AGF og FC Midtjylland sparkes i gang klokken 20.00. 

Læs også:Steinlein stikker til FCK: Opfatter det som et onemanshow

Læs også:Optakt: FC Nordsjælland - AaB

Læs også:FCK-strateg: Vi skal rejse os fra tid med modgang