Video : Tipsbladet
Superliga

Topscorer Schwartz: Det betyder ekstremt meget

Det vil betyde rigtig meget for Ronnie Schwartz at kunne slutte som topscorer i Superligaen.

FC Midtjylland fik onsdag 1-1 med fra Brøndby, og manden bag udeholdets scoring var Ronnie Schwartz.

Angriberen er nu oppe på 18 mål i sæsonen, hvilket bringer ham alene i front af topscorerlisten, og det vil betyde rigtig meget for den tidligere Silkeborg-spids, hvis han også slutter her.

Læs også:LIVE: Sådan gik det da Brøndby og FCM delte

- Det betyder meget. Det skal jeg da ikke stå og sige, at det ikke gør. Det er klart, at man som angriber gerne vil score mål, og det vil jeg også gerne, så det betyder ekstremt meget. For mit vedkommende er det klart, at det kunne være fedt at være ham, der har scoret flest mål, fortæller han til Canal 9.

Schwartz har i FC Midtjylland skulle vænne sig til ikke altid at starte inde.

Læs også:Brøndby delte med de danske mestre i rodet affære

- Det er klart, at vi er 25 spillere, der gerne vil spille hver søndag, og jeg vil også gerne spille hver søndag. Det skal jeg ikke stå og sige, at jeg ikke vil. Jo, jeg har da lige skulle vænne mig til at gå fra måske at være en af de første på holdkortet til ikke at spille hver gang.

- Men nu har jeg været heldig at få nogle minutter de sidste par kampe eller tre, så det er jeg selvfølgelig glad for. Men jo, det har da været anderledes.

Ronnie Schwartz er et enkelt mål foran Kamil Wilczek og Patrick Mortensen på topscorerlisten.

Læs også:Bedst og værst: Fisker stjal opmærksomheden

Læs også:Tilfreds Maxsø: Fjerdepladsen betyder rigtig meget

Læs også:Scholz: Vi prøver at spille lidt mere end før