Video : Tipsbladet
1. division

NordicBet suspenderet som sponsor: Det er helt håbløst

På grund af en ny lov om kviklån må NordicBet ikke længere være navnesponsor på 1. division. Silkeborg-direktør Kent Madsen kalder situationen for håbløs.

Danmarks næstbedste fodboldrække hedder ikke længere NordicBet Ligaen, men blot 1. division. NordicBet og Divisionsforeningen meddelte onsdag i en pressemeddelelse, at navnesponsoratet er blevet suspenderet, fordi spiludbydere og banker ikke længere må sponsore side om side.

Det falder ind under de regler om kviklån, og det vækker hovedrysten hos Silkeborg IF's administrerende direktør Kent Madsen, som Midtjyllands Avis har talt med.

Læs også:NordicBets navnesponsorat i 1. division suspenderes: Det er uhørt

Han kalder det slet og ret "helt håbløst".

- Det er helt vildt, at man har lavet den her lovgivning så hurtigt uden at spørge sportens verden. Så lige nu tolker man lovgivningen således, at finansielle virksomheder kan komme på kant med lovgivningen. Vi har omkring 10 gode samarbejdspartnere, der kunne blive ramt, siger Kent Madsen til Midtjyllands Avis.

Læs også:Efter et års skadeshelvede: Silkeborg-spiller er rejst hjem for at genoptræne

Silkeborg IF har på klubbens hjemmebane Jysk Park fjernet alle flag med NordicBet Ligaens logo, reklamen er væk fra spillertrøjerne, og på kampboldene må loget streges ud med sprittusch.

Superliga-nedrykkerne indleder sæsonen i den næstbedste række fredag aften ude mod FC Helsingør. 

Læs også:Overblik: Sådan fungerer den nye struktur i Superligaen

Læs også:Officielt: Silkeborg køber Wessam Abou Ali i AaB

Læs også:Superligaen står for døren: Her er fem talenter, der kan få et gennembrud