Video : Tipsbladet
Superliga

Pione Sisto: Har taget lang tid at finde ud af hvorfor jeg spiller fodbold

Pione Sisto blev matchvinder i FC Midtjyllands 1-0-sejr over Lyngby, og efter kampen åbnede han op for, hvordan den første tid har været tilbage i dansk fodbold.

Det blev til en sejr på 1-0 for FC Midtjylland, hvor Pione Sisto lavede kampens enlige scoring. Efter kampen åbnede han op for de tanker, som han har gået med i det seneste stykke tid.

Det skete i et interview med TV3+.

Læs også:Endnu dyrere: Her er Pione Sistos virkelige løn i FC Midtjylland

- Jeg tror, at det er vigtigt, at man finder ud af, hvad der skal til, så man fungerer. Det kan nogle gange godt tage et stykke tid at finde ud af, hvorfor jeg egentlig har valgt at spille fodbold. Hvorfor jeg synes, det er sjovt. Det har altså taget lang tid for mig. Der skal være visse rammer, som skal være omkring mig, før jeg fungerer rigtig godt. Det er også derfor, jeg har valgt at være her, siger han og fortsætter:

- Overordnet set handler det om at huske på, at jeg er her for at opleve mig selv. Det er det, jeg er her for. Det er nemmere sagt end gjort, men det er altså ikke nemt at løbe rundt og egentlig se tilbage og sige, at man har haft en helt fantastisk oplevelse og være fokuseret på sig selv og kunne give efterfølgende, lyder det fra Pione Sisto

Læs også:Bedst og værst: Sisto overskyggede alle mod Lyngby

I det hele taget handler det også meget om, at han nu gerne vil kunne tage den positive opmærksomhed til sig.

- Jeg har fundet ud af, at jeg skal have det godt selv. Det har taget et stykke tid at forstå. Jeg ved ikke om det er noget, som man kan se, men jeg prøver at give meget som muligt. På den måde lader jeg mig også modtage den kærlighed, som jeg får efterfølgende, fortæller Sisto.

 Næste opgave for Sisto og FCM er på tirsdag mod Slavia Prag i Champions League-kvalifikationen.

Læs også:Sprængfarlige Sisto blev afgørende i FC Midtjyllands sejr over Lyngby

Læs også:Overblik: Superligaens sommertransfers 2020

Læs også:FC Midtjylland klar til gruppespil efter storsejr