Video : Tipsbladet
Europa League

Tekniske problemer: Dplay er nede under FC København-brag

Streamingtjenesten har tekniske problemer, mens FC København spiller Europa League.

Der er formentlig mange frustrerede Dplay-kunder torsdag aften. 

Streamingtjenesten skal nemlig vise FC Københavns brag mod Piast Gliwice i Europa League torsdag aften, men sådan er det ikke helt gået. Dplay er nemlig nede. 

Læs også:LIVE: MÅL - Kamil Wilczek scorer mod gamle venner

Det fremgår af Dplays hjemmeside. 

"Tekniske problemer. Vi oplever lige nu tekniske problemer. Vi gør alt vi kan for at rette fejlen hurtigst muligt," skriver Dplay. 

Dplay-kunderne kunnet ikke se de første 45 minutter af opgøret, og her missede de en scoring af Kamil Wilczek, som bragte FC København foran efter 20 minutter. 

Foruden FC Københavns kamp mod Piast Gliwice viser Dplay også Tottenhams kamp i Europa League, men her var første halvleg altså heller ikke mulig at se.

Kampen kan til gengæld ses med streamingtjenesten Eurosport Player.  

OPDATERING 20.54: Dplay virker igen. 

Læs også:Superligaens bedste: AGF bringer sig tidligt i front

Læs også:Transfers: Intens angrebs-kabale i FCM og ramt marked i Brøndby

Læs også:Superliga-spørgsmål: Får Randers bugt med rædselsstatistik?