Video : Tipsbladet
Skandinavien

Tidligere Randers-profil forlader svensk klub

Viktor Lundberg er færdig i svenske BK Häcken, oplyser klubben onsdag.

Viktor Lundberg er røget af holdet i BK Häcken, og nu skilles parterne efter sæsonen. Det oplyser klubben på sin hjemmeside.

29-årige Lundberg skiftede til Allsvenskan-klubben i starten af 2018 og blev en vigtig spiller, men i denne sæson er det blevet til blot fire optrædener fra start. Når kontrakten med Häcken udløber ved årsskiftet, skal han derfor på jagt efter en ny klub.

Læs også:Ingen stress over hektisk program i FC Midtjylland

- Der er sket meget de sidste år med de europæiske kampe og pokalfinalen. I første sæson spillede jeg noget mere, og jeg synes, jeg udnyttede de muligheder, jeg fik, så på den måde er jeg stolt af min tid her. På den anden side er det ikke gået, som jeg havde håbet på, da jeg kom, så det føles om det rigtige at forlade klubben, siger han til Häckens hjemmeside.

Lundberg har tidligere givet udtryk for, at han er åben for at finde en klub både i Sverige og i udlandet.

Læs også:Bo Henriksen om gammel Randers-klage: Det er vanvittigt

Fra 2013 til 2017 var han at finde i Randers FC, hvor det blev til 26 scoringer i 132 kampe. Herefter gik turen til portugisiske Maritimo.

I BK Häcken har Viktor Lundberg scoret ti gange i 81 kampe.

Læs også:Jess Thorup forlod Genk: Én ting fortryder han stadig

Læs også:AC Horsens-spiller hjemvendt efter kaotisk lejeophold: Vi ser hinanden an

Læs også:Anfører forklarer atypisk nummer: Kunne ikke få udløb for Beckham-fascination