Video : Tipsbladet
Superliga

Optakt: FC Nordsjælland - AGF

Der er vigtige point og placeringer på spil i den sene søndagskamp. Bliv klædt på til opgøret her.

Kampfakta:
Kampstart: Søndag klokken 18.00
Spillested: Right to Dream Park, Farum
Dommer: Peter Kjærsgaard
På TV: TV3 Sport
Hashtag: #fcnagf #sldk

Holdnyt:
FC Nordsjælland:
Man siger, at unge spillere giver ustabile præstationer og resultater, men Superligaens yngste hold har vist sig som værende temmelig stabilt i denne sæson. Desværre for FC Nordsjælland har det gennemgående resultat været 1-1.

Det har været udfaldet af fire af ni Superliga-kampe, herunder tre af de seneste fire. Til gengæld har holdet ikke tabt i de snart to måneder, der er gået siden kampen mod FC København i begyndelsen af oktober.

Søndagskampen er vigtig i jagten på en top 6-placering. Dels er AGF et af de hold, som FCN kan overhale med en sejr, dels vil tre point holde OB, Randers FC og FC København på afstand.

Det bliver dog uden Jonathan Amon, der er skadet. Også Martin Frese, der ellers var kommet så godt i gang med lutter startpladser i denne sæson oven på flere års skadesproblemer, er ude af truppen, mens Mads Døhr Thychosen er ude, efter at han for nylig testede positiv for coronavirus. 

Ulrik Yttergård Jensen og Peter Vindahl Jensen er tilbage i truppen.

AGF:
Selv om AGF tabte til FC Midtjyllands forsvarende mestre i seneste runde, hænger holdet i den grad stadig på i toppen af Superligaen. Der er fire point op til netop FCM på førstepladsen og tre til SønderjyskE og Brøndby IF, der deler andenpladsen.

Til gengæld har AGF heller ikke langt ned til holdene under sig. Eksempelvis er søndagens modstander, FCN, på syvendepladsen kun to point fra AGF. Derfor er de tre point, der er på spil, vigtige for det indbyrdes regnskab.

Læs også:Måtte vente længe på debut: FCN-talent erkender hård kamp om pladserne

AGF har dog stadig problemer med skader blandt klubbens spillere, omend situationen er i bedring. På det seneste har Søren Tengstedt, Niklas Backman, Zach Duncan og Mustafa Amini alle siddet ude med skader, og AGF har ikke meddelt, at de skulle være dem kvit. Alex Gersbach er dog tilbage. 

Til gengæld vendte Casper Højer tilbage på backen i seneste runde, efter han missede de tre foregående kampe.

Karantæne:
FC Nordsjælland: Abu Francis
AGF: Ingen

Bud på startopstillinger:
FC Nordsjælland (3-4-3): Vindahl – Hansen, Djourou, Mesik – Døhr Thychosen, Kofod Andersen, Christensen, Diomande – Atanga, Antman, Sulemana

AGF (4-3-3): Grabara – Diks, Hausner, Tingager, Højer – Blume, Poulsen, Olsen – Links, Mortensen, Grønbæk

Profilen:
Selv om Albert Grønbæk egentlig er tiltænkt en plads som 8’er på AGF’s midtbane, har han fået sit gennembrud som kantspiller i denne sæson. Det bliver spændende at se, hvor god han bliver, når han får lov til at spille sin naturlige position.

Vidste du, at..:
FCN-træner Flemming Pedersen har endnu aldrig prøvet at besejre David Nielsen og AGF. I de fire første forsøg er det blevet til tre nederlag og en enkelt uafgjort. Det var, selvfølgelig, en 1-1’er.

Dom:
Det tyder på, at AGF har et godt tag på FC Nordsjælland, og buddet herfra er, at det fortsætter søndag aften. AGF har været lige den tand bedre til at tippe tætte kampe over i sit favør i denne sæson.

Læs også:Superliga powerranking: Dårligste forsvarsspil siden 90'erne

Derfor tror vi, at kampen ender 2-1 til gæsterne fra Århus.

Tidligere indbyrdes kampe, form og tabel:

Læs også:Superligaens bedste: Suveræne Jesper Lindstrøm

Læs også:Havde en svær første tid i Danmark: Svensker åbner op om skiftet

Læs også:AGF-slider trods nederlag til FCM: Vi er sådan set heldige