Video : Tipsbladet
Superliga

Ny undersøgelse: Danske spillere er blandt de mest agentglade

En årlig undersøgelse fra FIFA viser, at danske fodboldspillere er blandt de mest agentglade, når det kommer til aftaler med klubber i udlandet.

Danske fodboldspillere lader sig i høj grad repræsentere af en agent, når der skal indgåes en aftale med en klub i udlandet.

Det viser en årlig undersøgelse fra FIFA, der netop er kommet med tallene for 2020.

Når det handler om klubskifte til en klub i udlandet, har danske spillere ladet sig repræsentere af en agent i godt 41 procent af tilfældene. Det viser tallene fra FIFA. Det er på samme niveau som sidste år, viser FIFA-undersøgelsen fra 2019.

Læs også:Manglende VAR-tjek frustrerer AaB: Det er sindssygt

Det placerer danske spillere på en tredjeplads, kun overgået af islandske og norske spillere, hvor nordmænd har brugt agenter i 43 procent af tilfældene.

Tallene fra FIFA viser også, at spillere i højere grad bruger agenter, når der er tale om et skifte mellem to klubber, og ikke en indgåelse af en kontrakt for en kontraktfri spiller.

Når tallet alligevel ikke er højere, kan det i nogen grad skyldes, at også klubber kan hyre agenter. Og i visse tilfælde kan det være en fordel for både klub og spiller, at agenten er tilknyttet en klub i stedet for en spiller i forbindelse med en transfer, da man så kan spare lidt i skat. Noget, avisen Politiken tidligere har sat fokus på

Læs også:Dagens Spilforslag: Begge nedrykkere på tavlen

Danske klubber er i øvrigt også blandt dem, der gør mest brug af agenter, når det handler om at rekruttere spillere fra udlandet. FIFA-tallene viser, at danske klubber i 19 procent af tilfældene har været repræsenteret af en agent, når klubben henter en spiller i udlandet. Kun klubber i Wales, Tyskland, Japan, Italien og England har oftere gjort brug af agenter, når der hentes en spiller ind fra udlandet. Tallet er i øvrigt faldet for Danmarks vedkommende, da det sidste år var på 22,4 procent.

Du kan se selv mere om tallene i den årlige undersøgelse, som kan findes her.

Læs også:Efter coronaudbrud: Italiens U20-landshold erstatter U21-landshold til topkamp

Læs også:"Zanka" opsøgte andre muligheder før FCK-skift

Læs også:Leder: VAR og fodboldloven skal tilbage på bagsædet