Indtil for ganske nylig kørte tingene rigtigt fint for Real Madrid.
Madrilenerne havde således vundet fem ligakampe i streg, og toppede således La Liga-tabellen. I løbet af den seneste uges tid er tingene dog begyndt at gå skævt. Efter 2-2-skuffelsen hjemme mod Celta Vigo tabte Zinedine Zidanes tropper således med 1-0 til Levante i lørdags.
Derudover kunne Real Madrid efterfølgende melde ud, at Eden Hazard har brækket anklen. Det er således uvist, om belgieren kommer i aktion igen i denne sæson.
Dermed var der lagt op til, at Rodrygo kunne få chancen i søndagens El Clásico.
Fik rødt kort efter supermål
Men den chance har brasilianeren nu selv forpurret.
Den 19-årige angriber var i weekenden i aktion for Real Madrids andethold, hvor han scorede et suverænt solomål. Af uransagelige årsager valgte teenageren dog at stille sig lige foran modstanderholdets målmand og juble direkte op i ansigtet på ham.
Det takserede dommeren til et gult kort, og dermed måtte Rodrygo gå tidligt i bad, da han allerede havde raget et gult kort til sig tidligere i opgøret. Ifølge Marca har Rodrygo dermed karantæne, og Zinedine Zidane må således se bort fra brasilianeren til opgøret mod Barcelona.
🧤 Hablamos con Xabi Irureta, portero del @UDSanse, que ayer jugó contra el Real Madrid Castilla
⚽️ El guardameta recibió el gesto provocativo de Rodrygo que provocó la expulsión del brasileño
📻 https://t.co/ilgsizI4uT pic.twitter.com/oPTMc7fHDf
— Radio MARCA (@RadioMARCA) February 24, 2020