Video : Tipsbladet
Rygter

Medier: PL-klub vil have gratis Barcelona-stjerne

Milliardindkøbet Ousmane Dembélé har kontraktudløb i Barcelona om få dage, og franskmanden har angiveligt modtaget et tilbud fra Chelsea.

Der er lagt op til en travl sommer i Chelsea, hvor klubbens nye bestyrelsesformand, Todd Boehly, har givet sig selv rollen som midlertidig sportsdirektør. 

London-klubben arbejder således med et transferbudget på 1,7 milliarder kroner denne sommer, hvor profiler som Antonio Rüdiger, Romelu Lukaku og Andreas Christensen skal erstattes.

Og det er tilsyneladende ret store navne, som Todd Boehly har i kikkerten. Amerikaneren har angiveligt holdt et møde med Cristiano Ronaldos agent, og ifølge Daily Mail jagter London-klubben også Manchester City-profilen Raheem Sterling og Barcelona-stjernen Ousmane Dembélé. 

Sidstnævnte står på fredag uden en klub, idet hans kontrakt med Barcelona udløber den 30. juni. Ifølge Daily Mail er franskmanden åben for at forlænge, men ikke til den løn, som catalanerne har tilbudt ham. 

Ifølge Daily Mail kan Chelsea tilbyde Dembélé en samlet økonomisk pakke, der er langt højere end Barcelonas, idet den spanske klub er i økonomiske problemer. Kantspilleren kender samtidig Chelsea-cheftræner Thomas Tuchel fra deres fælles tid i Dortmund. 

Den spanske avis Sport peger på, at Ousmane Dembélé lige nu overvejer situationen, fordi franskmanden havde forventet et lidt mere lukrativt tilbud fra Chelsea. 

Har du styr på de danske hold og Europa? Hvis ikke, så tjek overblikket her

Sommerpause i Superligaen: Sådan gør din klub

Her får du et overblik over alle sommerens til- og afgange i Superligaen.