Video : Tipsbladet
Superliga

Medie: Verdens rigeste klub vil have Isaksen

Interessen bliver større og større for Gustav Isaksen, lader det til.

Gustav Isaksen har i denne sæson imponeret stort. Særligt i Europa League. Det er blevet bemærket rundt om, og rygterne om interesse fra forskellige steder er nu begyndt at blomstre frem.

Senest er det fra Premier League, skriver italienske Calciomercato.

Her bliver der peget på, at der er tale om en række klubber, som blandt andet skulle tælle Arsenal, West Ham og verdens rigeste klub Newcastle. 

Foruden det engelske skulle der også være klubber i Italien, som har fået øjnene op for den unge, danske kantspiller. Det drejer sig om både Fiorentina samt Milan, der skulle være klar til at gå efter ham til januar.

Claus Steinlein har i et interview med Ekstra Bladet da også erkendt, at der er store udsigter for FCM-spilleren.

- Der er rigtig stor interesse for ham, og jeg er næsten sikker på, at han bliver det største salg i klubbens historie, lød det fra Steinlein.

Gustav Isaksen scorede senest mod Lazio i FCM's 1-2-nederlag torsdag aften i Rom. Derudover storspillede han i hjemmekampen mod dem, som endte med en 5-1-sejr, hvor han scorede og fremtvang to straffespark.

Endvidere scorede han også i 2-2-hjemmekampen mod Feyenoord.

Prisen på Isaksen er der lidt blandede forestillinger om. Ifølge førnævnte medie skulle FCM være ude efter 150 millioner kroner. Tidligere har der dog også været omkring 100 millioner kroner ifølge den danske transferjournalist Søren Sorgenfri. Læs mere om det her.