Benjamin Fredrick ringer næppe mange klokker herhjemme i Danmark, men det gør han hos flere af verdens største fodboldklubber.
Den 18-årige nigerianer spiller til dagligt for Simoiben FC i hjemlandet, men det er formentlig en stakket frist, da fklubber verden over holder et vågen øje med forsvarstalentet.
Tidligere på året forlød det, at FC Midtjylland var blandt beundrerne af Benjamin Fredrick, da han brillerede for Nigeria under de afrikanske U20-mesterskaber, hvor man vandt bronze.
Lige nu deltager Benjamin Fredrick ved U20-verdensmesterskaberne, hvor han endnu engang gør opmærksom på sig selv. Foruden FC Midtjylland så har nogle af verdens største klubber også sendt scouts ud for at se nærmere på ham.
Ifølge Fabrizio Romano var Bayern München, Manchester City og Villareal alle til stede onsdag for at se Benjamin Fredrick i aktion. Her kunne de se ham holde nullet og ekspedere Argentina ud af turneringen med 2-0.
For ganske nyligt blev Benjamin Fredrick også tilknyttet agentvirksomheden CAA Base, som blandt andre har Kingsley Coman og Richarlison i folden. De skal helt sikkert hjælpe Fredrick mod et stort skifte denne sommer.
Bliver han ved med at imponere, så får FC Midtjylland formentlig svært ved at byde klubber som Manchester City og Bayern München op til dans i den nært forestående transferkamp.
Solid performance last night for 18 yo CB Benjamin Fredrick with Nigeria at U20 World Cup. 🇳🇬 #U20WC
Several teams are following him - in particular Man City, Bayern Munich and Villarreal scouts are monitoring him. https://t.co/apbVYMzgVt
— Fabrizio Romano (@FabrizioRomano) June 1, 2023