Video : Tipsbladet
1. division

Christjansen forstår Strudal-fyring: Han gjorde uacceptable ting

Lyngbys midtbanespiller Jesper Christjansen har fuld forståelse for, at klubben har valgt at fyre Mark Strudal som cheftræner.

Mark Strudal nåede ikke at være cheftræner i Lyngby længe, da han onsdag blev fyret i 1. divisionsklubben efter en efterårssæson med store vanskeligheder. Som forklaring for fyringen pegede klubbens ledelse på, at det aldrig blev et godt match.

Det er også noget, som Lyngby-midtbanespilleren Jesper Christjansen kan skrive under på. Det fortæller han i et interview med bold.dk.

Her peger han på, at han synes, at det var den helt rigtige beslutning, og peger på at det bestemt ikke blev en god begyndelse i klubben.

- Alle ved, at der skete nogle ting i sommer mellem Mark og flere af mine tidligere holdkammerater - det var ting, som var svære at acceptere, og det kunne lige så godt være mig selv, det var gået ud over, siger Christjansen og henviser formentlig til situationen med Mathias Tauber, der blev opsagt i klubben.

Lyngby-spilleren fortæller endvidere, at det var en dårlig begyndelse på Strudals tid i klubben, og at der skete efter ting efterfølgende, som Christjansen ikke vil komme nærmere ind på. Dog giver han et hint, og slår fast, at man kan sige, at folk ser forskelligt på fodbold - og det gør Strudal og Christjansen tilsyneladende.

Noget af de to personers uenighed handlede blandt andet om, at Christjansen ikke fik den spilletid, som han havde regnet med og følte sig berettiget til - og derfor er han glad for beslutningen om at Strudal blev fyret.

Lyngby går på vinterpause med en placering som nummer otte i 1. division, hvor de har tre point ned til nedrykningspladserne.