Erik Rasmussen vil have forstærkninger
Foto: Getty Images/Lars Ronbog
1. division

Erik Rasmussen vil have forstærkninger

Vendsyssel FF skulle gerne blive et par spillere rigere i transfervinduet.

Christian Moses har bombet løs for Vendsyssel FF i den første halvdel af sæsonen, men på grund af en mulig interessekonflikt fra cheftræner Erik Rasmussen har klubben valgt at lade ham gå, og han er nu at finde i Viborg FF.

Derfor er Vendsyssel FF på udkig efter forstærkninger til truppen, og det skal være en erstatning i angrebet, mens en midterforsvarer også er på blokken.

- Jeg vil gerne have et par spillere ind, men nu må vi se, hvad der kan lade sig gøre. Det hele afhænger selvfølgelig af, hvad der økonomisk kan lade sig gøre for klubben, siger Erik Rasmussen til Nordjyske.dk.

Sebastian Czajkowski, der er angriber i B93, skal til prøvetræning i Vendsyssel FF, og Erik Rasmussen beskriver ham som en spændende spiller.

Vendsyssel FF er med i topstriden i 1. division og ligger på nuværende tidspunkt på tredjepladsen.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.