Video : Tipsbladet
1. division

Farvel og tak: Angriber får kontrakten revet over i Vendsyssel

Superliga-nedrykkerne fra Vendsyssel FF har ophævet aftalen med angriber Sebastian Czajkowski.

Farvel og tak.

Sådan lyder det i Vendsyssel FF, hvor man er blevet enig med angriber Sebastian Czajkowski om at ophæve aftalen.

Angriberen, 23 år, kom til Vendsyssel FF i sommeren 2018 fra B.93, og han startede fint i Superligaen med mål i de første par kampe. Men siden scorede han ikke i landets bedste række, og i han har også brugt seks kampe i dette efterår i NordicBet Ligaen uden at score.

Læs også:Fra Superliga-træner til radiovært: "Tryllerik" i spidsen for Radio...

Og nu er han så altså fortid i klubben.

- Det er selvfølgelig vemodigt, at jeg skal stoppe i Vendsyssel FF, for jeg har haft nogle gode oplevelser med klubben - især i starten af sidste sæson, hvor vi spillede i Superligaen. Jeg har været glad for at være her og være en del af et rigtig godt setup. Men jeg ønsker mere spilletid, og det er der desværre ikke udsigt til, jeg kan få her, siger angriberen.

Ole Nielsen, sportsdirektør i Vendsyssel, forklarer.

Læs også:Overblik: Så slemt ser det ud for SIF - så godt går det for FCM

- Spilletiden har været begrænset for Sebastian i den seneste tid, og det har medført et ønske om at komme ud af sin kontrakt. Det har vi imødekommet, og vi ønsker Sebastian alt held og lykke i fremtiden.

Angriberen havde oprindeligt kontrakt til sommeren 2022.

Læs også:Halvvejs i Superligaen: FC Midtjylland på vej mod historisk pointsnit

Læs også:Fra helvede til himmel for debuterende Brentford-dansker: Har aldrig tvivlet

Læs også:Vendsyssel vil tilbage i Superligaen trods underskud: Så må vi finde pengene