Video : Tipsbladet
1. division

Tidligere Superliga-spiller tilbage på banen: Sidste udvej, hvis jeg skal i spil

Den tidligere Superliga-spiller, Jens Berthel Askou, var mandag tilbage på banen, men han håber ikke på et comeback i en betydningsfuld kamp.

Vendsyssel FF er en smule ramt i det centrale forsvar lige for tiden, hvor forårssæsonen i den næstbedste række står for døren. Det kan betyde, at klubbens assistenttræner skal trække i spillertøjet igen.

35-årige Jens Berthel Askou måtte trække i spillertøjet, da Vendsyssel FF mandag mødte AaBs reservehold i en træningskamp. Kristian Riis måtte udgå med en skade, og så blev der brug for Jens Berthel Askou, som er assistenttræner for Erik Rasmussen.

Nu håber den pensionerede forsvarsspiller blot på, at der ikke bliver brug for ham i nogle kampe i foråret, for det har bestemt ikke været planen, at han igen skulle snøre fodboldstøvlerne.

- Hvis Erik eller jeg ikke var trygge ved, at jeg spiller, havde vi slet ikke overvejet det, men det er bestemt ikke planen, at jeg skal spille divisionskampe. Vi bliver dog nødt til at forberede os på alle scenarier, men det bliver som sidste udvej, hvis den gamle assistenttræner skal i spil, fortæller Jens Berthel Askou til NORDJYSKE.

Gennem sin karriere, som sluttede sidste år, nåede midterforsvareren at spille for klubber som Esbjerg, Millwall, Norwich og Silkeborg.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.