Video : Tipsbladet
1. division

Tidligere Superliga-spiller vender tilbage til Helsingør

FC Helsingør er rykket ned i den tredjebedste danske række, men klubben er alligevel i færd med at styrke sig på spillersiden.

For et år siden rykkede FC Helsingør ud af Superligaen, og for et par uger siden rykkede klubben så ud af NordicBet Ligaen.

Det har været et hårdt års tid for klubben fra Helsingør, der dog kan glæde sig over at have fået ny ejer ind i form af amerikanske Jordan Gardner. Dermed er der styr på den del af forretningen.

Nu handler det så om at få styr på spillet på banen og få bragt den lille og ambitiøse klub tilbage i først den næstbedste række og siden mod større mål. Og arbejdet med at få styr på spillertruppen er godt i gang. 

Således har man netop præsenteret Ricki Olsen som ny mand i FC Helsingør. Ricki Olsen, der har 69 Superliga-kampe på cv'et, har tidligere spillet i netop Helsingør, så det er bestemt en mand, der kender klubben. Og en spiller, der også har spillet på et noget højere niveau end i 2. Divison.

Ricki Olsen kan spille back og wing back, ligesom han tidligere har spillet pladsen som højre midtbane.