• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
1. division Anders Friis Daugbjerg

Viborg sender forsvarsspiller til rivalerne fra Kolding

Foto: Lars Ronbog // Getty Images

Viborg har accepteret 21-årige Simons Triers ønske om at skifte klub, og derfor har man sendt ham til rivalerne fra Kolding

Af Anders Friis Daugbjerg

Den blot 21-årige Simon Trier er ikke længere en del af mandskabet i Viborg, men starter derimod et nyt kapitel hos Kolding IF.

Viborg skriver torsdag på sin hjemmeside, at beslutningen om, at forsvarsspilleren ikke længere skal slå sine folder hos Viborg, er Triers eget ønske, da han ikke har været tilfreds med mængden af spilletid (fire kampe), han har fået i efteråret:

Læs også:AGF-træner forklarer forlængelse: Det er pissesvært at ansætte David Nielsen

- Det er altid meget ærgerligt, når man siger farvel til en af sine egne. Simon afsluttede sidste sæson rigtig flot med mange gode præstationer, men i denne sæson er det ikke blevet til mange minutter på banen, siger Viborg-chef Jesper Fredberg og fortsætter:

- Det var derfor et stort ønske fra Simon at finde et nyt sted til ham, hvor vejen til spilletid er kortere, og derfor er vi blevet enige om, at det bedste for ham er at skifte, så han kan fortsætte sin udvikling. Vi ønsker ham alt held og lykke med opholdet i Kolding, og håber på, at det bliver en rigtig god oplevelse, slutter han.

Viborg ligger på tredjepladsen i 1.division, mens Kolding er fire point efter på fjerdepladsen.

Læs også:Sportschef bekræfter: AGF-profil har afslået kontrakttilbud

Læs også:Sådan åbner og lukker transfervinduet i Danmark og de store lande

Læs også:AC Horsens sender ung angriber på græs i 2. division