Video : Tipsbladet
Benelux

Skulle være fremtidens mand: Hollandsk legende stopper i Feyenoord

Dirk Kuyt har noget overraskende valgt at stoppe i Feyenoord. Han skal nemlig skilles.

Dirk Kuyt har været ungdomstræner i Feyenoord i knap to år, men nu har den tidligere Liverpool-stjerne valgt at opsige den stilling og sætte trænerkarrieren på pause.

Årsagen til den overraskende opsigelse er, at Dirk Kuyt i øjeblikket er i gang med at blive skilt fra sin kone, Gertrude. Det afslører han overfor Daily Mirror.

- Dette er det mest smertefulde, jeg har været igennem. Min prioritering lige nu er mine børn, de er vigtigere end at blive manager for Feyenoord, siger han og fortsætter:

Læs også:Tidligere Randers-træner: Jeg blev misforstået i Danmark

- Jeg har måttet fortælle dem, at mor og jeg går forskellige veje. Jeg vil være tæt på dem nu.

For få uger siden var der ellers en masse rygter om, at Feyenoord havde store planer for Dirk Kuyt. Ifølge diverse hollandske medier havde den hollandske storklub planer om at gøre Kuyt til cheftræner i 2021, mens han ville få blandt andre Henrik ”Henke” Larsson som assistenttræner.

Også Feyenoords tekniske direktør, danske Frank Arnesen, slog for nylig fast, at den 39-årige hollænder skal være Feyenoord-træner på et tidspunkt. 

Læs også:Onsdagens rygtebørs: Aubameyang kan købes for billige penge

- Det er meningen, at han til sidst skal blive træner. Den aftale var der også, før jeg startede i klubben i januar, men jeg støtter det. Jeg oplevede selv i PSV, at Phillip Cocu gjorde det, og Feyenoord har tidligere haft gode oplevelser med Giovanni van Bronckhorst, sagde Frank Arnesen til RTV Rijnmond.

I sin aktive karriere nåede Dirk Kuyt at spille for FC Utrecht, Feyenoord, Liverpool og Feyenoord. Derudover blev det også til 104 landskampe for Holland. 

Læs også:Medie: Feyenoord vil bytte Jørgensen væk

Læs også:Feyenoord-manager om forgænger: Hans eneste gode beslutning var at sige op

Læs også:Frank Arnesen om hollandsk legende: Han bliver vores træner én dag