Stor udrensning i Ajax: Fyrer træneren, assistenten og Dennis Bergkamp
Foto: Barrington Coombs/Getty Images
Benelux

Stor udrensning i Ajax: Fyrer træneren, assistenten og Dennis Bergkamp

Danskerklubben Ajax har fyret træner Marcel Keizer samt to assistenter, inklusiv Dennis Bergkamp.

Hollandske Ajax har valgt at fyre træner Marcel Keizer.

Ud er også røget assistenttræner Hennie Spijkerman samt angrebstræner Dennis Bergkamp, som Ajax' hjemmeside selv leverer interessante betragtninger omkring.

Baggrunden for fyringen af træner Marcel Keizer skal ses i lyset af, at han slet ikke har fået nok ud af det spillemæssigt. Klubben har til tider spillet ringe, og heller ikke de bedste spillere - som Kasper Dolberg - har kunnet levere i Keizers system. Det koster nu, hvor han altså ryger ud sammen med assistenten Hennie Spijkerman.

Onsdagens nederlag til Twente i den hollandske pokalturnering var formentlig sømmet i kisten for Marcel Keizer, der i sommer overtog, efter Peter Bosz valgte at stoppe.

Netop Bosz' stop er interessant i forhold til Dennis Bergkamps fyring. Bosz valgte at trække sig fra Ajax, efter han havde ført dem til andenpladsen i ligaen og finalen i Europa League. Han fik siden jobbet i Dortmund, hvor han så for ikke så længe siden blev fyret, men Bosz stoppede i Ajax, fordi han ville i én retning, mens en gruppe med Dennis Bergkamp i spidsen ville i en anden retning. Direktør Edwin van der Sar skulle træffe en beslutning om,  hvilken retning han troede mest på, og han valgte altså Bergkamps retning.

En retning, som han nu lader til at trække sig tilbage fra.

- Med Dennis Bergkamp er der også en forskel i meningen om den sportslige retning, står der på klubbens hjemmeside, uden det dog er et citat.

Edwin van der Sar er citeret for følgende:

- Vi havde en dårlig sommer og en rodet start på sæsonen. Det er, hvad der skete. Fra et sportsligt synspunkt var eliminationen fra Europa League-kvalifikationen et lavpunkt. Marc Overmars og jeg har i de efterfølgende måneder gentagne gange talt om ustabiliteten på førsteholdet. Vi er ikke sikre på, at vi får det niveau fra Ajax på den her måde. Det er jeg ked af. Sammen med bestyrelsen har ledelsen ikke set andre muligheder, og vi vil gerne takke Marcel, Hennie og Dennis.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.