Video : Tipsbladet
Bundesliga

Aubameyang var i dialog med Manchester City

De mistede mange spillere i sommer, Borussia Dortmund, men klubben var i stand til at holde på Pierre-Emerick Aubameyang, der ellers talte med en af de største klubber i verden.

En af verdens hurtigste og farligste angriber i Pierre-Emerick Aubameyang var rygterne til flere klubber denne sæson.

Borussia Dortmund-angriberen sagde farvel til flere nøglespillere som Mats Hummels, Henrik Mkhitaryan og Ilkay Gündogan, men træner Thomas Tuchel kan glæde sig over, at det lykkedes at holde fast på Aubameyang.

Hurtigløberen, der er født i Frankrig og stiller op for Gabons landshold, var nemlig på ønskelisten i nogle af de største klubber i verden, og han fortæller nu også, at der var snak med Manchester City.

- Det er sandt, der var kontakt, siger den 27-årige angriber om det, der indtil videre blot har været et rygte:

- Min far talte med klubben, men til sidst var der intet konkret, siger han til Onze.

Også Real Madrid var rygtet interesseret, men angriberen, der scorede 39 gange i alle turneringer for Dortmund i sidste sæson, var ikke lige så varm på blokken i den spanske klub.

- Jeg tror, der var interesse, men det var mere fjernt, så det var ikke noget, der fik mig op at køre, siger Pierre-Emerick Aubameyang.

Dortmund-angriberen har tidligere ikke lagt skjul på, at han drømmer om at spille for Real Madrid en dag.