Video : Tipsbladet
Bundesliga

Bundesliga-kamp aflyses grundet uvejr

Både i Holland, Belgien og Tyskland er der aflyste kampe denne weekend.

Det bliver blæsevejr over Europa denne weekend, og det fik allerede lørdag konsekvenser, da der blev aflyst kampe i både Holland og Belgien.

Nu sker det samme i Tyskland, da opgøret mellem Gladbach og FC Köln er blevet udskudt. 

Det skriver den tyske ligaforening på deres hjemmeside.

- Vi er blevet advaret om vejret af meterologerne i Tyskland og har derefter vurderet sikkerhedsbekyringerne i kampen mellem Gladbach og FC Köln. Den kan ikke spilles søndag, skriver de og fortsætter.

- Vejret ventes ikke at blive bedre i løbet af eftermiddagen.

Det oplyses ikke, hvornår kampen i stedet skal afvikles.