Video : Tipsbladet
Bundesliga

Frankfurt meldes tæt på Rønnow-reserve

Leeds Uniteds Felix Wiedwald ser ud til at blive Frederik Rønnows reserve i Eintracht Frankfurt.

Der er gang i målmandsrokaden i Eintracht Frankfurt.

Den tidligere Brøndby IF-keeper Lukas Hradecky skifter til Bayer Leverkusen, og han erstates af Brøndby IF’s Frederik Rønnow. Men danskeren er ikke den eneste målmand, Frankfurt har tænkt sig at hente denne sommer.

Det tyske medie BILD skriver, at Bundesliga-klubben er i fremskredne forhandlinger med deres tidligere målmand Felix Wiedwald.

Wiedwald var reserve i Frankfurt fra 2013 til 2015, hvor han forlod klubben til fordel for Werder Bremen. Sidste sommer skiftede han til Leeds United i Championship, men det skifte er ikke blevet nogen succes, hvorfor han altså vil hjem til Tyskland.

BILD mener at vide, at han igen er tiltænkt en rolle som målmandsreserve, mens Frederik Rønnow får chancen som førstekeeper.