Video : Tipsbladet
Bundesliga

Hoffenheim og Dortmund bookede Champions League-billetter

Dortmund, Hoffenheim og Leverkusen kæmpede om den sidste Champions League-plads i Bundesliga, og her endte Leverkusen med at trække sorteper.

Leverkusen var afhængig af andre resultater for at sikre sig en plads i top fire, der udløser en plads i Champions League-gruppespillet til næste sæson – og ellers skulle de selv vinde en storsejr.

De gik tændte ud til opgøret mod Hannover, og allerede efter tre minutter fik Lucas Alario scoret til 1-0 for Leverkusen, og føringen kunne være blevet udbygget tre minutter senere, men her brændte Wendell et straffespark.

Allerede efter 18 minutter kunne Lucas Alario dog notere sig for endnu en scoring, da den argentinske angriber scorede på et tomt mål.

Samtidig havde Hoffenheim bragt sig foran hjemme mod Dortmund, og det var dårligt nyt for Leverkusen, som nu var henvist til femtepladsen. Derfor havde de brug for at score endnu flere mål i anden halvleg, da de havde en dårligere målscorere end både Hoffenheim og Dortmund, som de var á point med.

Knap en time inde i Bundesliga-kampene fik Dortmund udlignet mod Hoffenheim, og dermed var Leverkusen pludselig på fjerdepladsen, mens Hoffenheim var rykket ned som nummer fem. Samtidig fik Julian Brandt gjort det til 3-0 for Leverkusen.

Der gik dog ikke længe, inden Hoffenheim igen fik scoret, og så var klubben ét mål bedre end Leverkusen, og avancerede derfor til fjerdepladsen.

Efter 74 minutter kunne Hoffenheim bringe sig foran 3-1 på en scoring af Pavel Kaderabek, og dermed så det sort ud for Leverkusen i kampen om Champions League-billetterne. 

I overtiden fik Hannover reduceret til både 3-1 og 3-2, men det betød ikke noget for Leverkusen, da Hoffenheim samtidig holdt fast i 3-1-føringen mod Dortmund. 

Dermed må Leverkusen nøjes med Europa League i næste sæson, mens Dortmund og Hoffenheim følger Schalke og Bayern München ind i Champions League. 


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.