Video : Tipsbladet
Bundesliga

Poulsen vinder danskerduel mod Delaney

Yussuf Poulsens RB Leipzig tog her til eftermiddag i mod Werder Bremen og Thomas Delaney - en kamp, som Leipzig kom bedst ud af.

De to landsholdskammerater, Yussuf Poulsen og Thomas Delaney stod ansigt til ansigt i dagens runde i Bundesligaen.

Deres respektive klubber ligger i hver sin ende af tabellen, og det bevidnede resultatet også.

Efter en halv times spil bragte Liverpool-emnet, Naby Keita, værterne i front med 1-0, da han på kanten af feltet sendte en ripost i mål.

De to danske bragte sig ikke i afgørende fokus, men Yussuf Poulsen var alligevel tæt på at udbygge føringen et kvarters tid før slutfløjt, men hans afslutning manglede kvalitet.

Tre minutter før slutfløjt blev det 2-0 til RB Leipzig, efter den brasilianske forsvarsspiller, Bernardo, bankede endnu en ripost ind til 2-0.

Frustrationen hos Thomas Delaney var til at se, da han minuttet efter fik gult kort for en voldsom tackling.

Resultatet betyder, at RB Leipzig kravler op på andenpladsen, mens Werder Bremen fortsat er fanget under nedrykningsstregen med bare otte point, otte mål og en enkelt sejr efter 13 kampe. 


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.