Video : Tipsbladet
Bundesliga

Robben frygter dårligt Bayern-exit

Den rutinerede hollænder er bange for, at han har spillet sin sidste kamp for Bayern München.

Arjen Robben har ikke været i kamp for Bayern München siden november, hvor han blev skadet i Champions League-kampen mod Benfica. Med kontraktudløb til sommer frygter den 35-årige kantspiller, at han ikke når flere kampe for klubben.

- Jeg har min forbehold, og jeg er ikke sikker på, at jeg kan spille for Bayern mere i den her sæson. Det er frustrerende ikke helt at vide, hvad det er, siger han til Sky Sports.

Hollænderens skadesforløb har været præget af, at det har været svært at finde ud af, hvad der er galt, og netop det frustrerer mest. Alligevel er Arjen Robben ikke parat til at droppe karrieren endnu.

- Der har været nogle forespørgsler og opkald fra klubber, men jeg vil selvfølgelig tilbage til træning i en længere periode først, fortsætter han.

Klubber som FC Tokyo og Toronto har meldt deres interesse, men også de europæiske klubber Inter og hjemlandets PSV skulle være blandt bejlerne.