Video : Tipsbladet
Bundesliga

Yussuf Poulsen fik fuld tid i sikker Leipzig-sejr

Yussuf Poulsen spillede alle 90 minutter, da RB Leipzig slog Jonas Lössls Mainz med 3-2.

Yussuf Poulsen gjorde comeback for RB Leipzig, da danskeren i sidste runde blev indskiftet i kampen mod Darmstadt, som Die Roten Bullen vandt med 4-0. 

I dag havde cheftræner Ralf Hasenhuttl valgt danskeren til startopstillingen til udebanekampen mod formsvage Mainz, der gik ind til kampen med tre nederlag på stribe. 

Efter 48 minutter fandt svenske Emil Forsberg på Zlatan Ibrahimovic-manerer østrigske Marcel Sabitzer, der gjorde det til 1-0. 

Fire minutter senere var Forsberg atter i oplæggerens rolle, da indskiftede Timo Werner i sin Bundesliga-kamp nummer 120 gjorde det til 2-0. 

Efter 70 minutter reducerede spanske Jairo til 1-2, men Naby Keita lukkede og slukkede kampen med sin scoring efter 81 minutter, inden Muto i overtiden reducerede til 2-3. 

Andetsteds vandt Leverkusen med 2-0 over Darmstadt, der havde Patrick Banggaard i startopstillingen. 

Samtidig slog Gladbach med Andreas Christensen og Jannik Vestergaard Hertha Berlin med 1-0, mens Martin Hansen og Ingolstadt vandt over Augsburg med 3-2.