Video : Tipsbladet
Bundesliga

Yussuf Poulsen scorer og gør Leipzig herbstmeister

Yussuf Poulsen skulle blot bruge fire minutter på banen til at score, da han var med i RB Leipzigs 3-1-sejr over Augsburg. Sejren gør dem desuden til mestre for efterårssæsonen i Bundesligaen.

Kampen om at blive såkaldt herbstmeister - efterårsmester - strammer til i den tyske Bundesliga, hvor det i denne sæson står mellem Gladbach og danskerklubben RB Leipzig, der har Yussuf Poulsen med på holdet.

Leipzig gav landsholdsangriberen de sidste fire minutter af kampen, som blev vundet 3-1. Dog var det Augsburg, som havde Mads Valentin Pedersen på bænken, der kom foran efter bare otte minutter efter en scoring fra Florian Niederlechner. Men efter et massivt pres fik Leipzig vendt stillingen til 3-1, da Konrad Laimer, Patrik Schick og til sidst Yussuf Poulsen fik scoret. 

Læs også:Leipzig udnyttede Dortmund-blundere og fik vigtigt point

Derfor er de nu tre point foran Gladbach på andenpladsen, som spiller senere denne lørdag.

Selvom Gladbach stadig mangler at komme i kamp - og altså har muligheden for at hente de tre point op til Leipzig - så har Leipzig stadig en målscore, der er 13 mål bedre, og derfor skal der en mere end almindelig målfest til, hvis de skal tage efterårsmesterskabet.

Læs også:Lyon og RB Leipzig deler og går videre i Champions League

De forsvarende mestre fra Bayern München havde desuden også deres vanskeligheder denne lørdag eftermiddag, hvor de havde besøg af Wolfsburg. Her endte det alligevel med en 2-0-sejr til Bayern, da blot 18-årige Joshua Zirkzee kom ind i slutningen af kampen og scorede for anden runde i træk. Denne gang skulle han kun bruge tre minutter på banen. Kort efter lukkede Gnabry til 2-0.

Bayern er derfor fire point efter Leipzig og Poulsen.

De tyske klubber holder nu vinterpause indtil 17. januar.

Læs også:Brandvarm RB Leipzig-stjerne skød Robert Skov og Hoffenheim i sænk

Læs også:Lykkelig Poulsen: Tager gerne sådan en lortekamp med

Læs også:Tottenham-boss åbner op for Pochettino-retur