• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Champions League Robin Ettinger-Erichsen

Ærgerlig Schmeichel efter exit: Atletico havde en chance i hele kampen

Den danske landsholdsmålmand er ikke imponeret over antallet af Atletico Madrids forsøg mod mål mod Leicester.

Af Robin Ettinger-Erichsen

Med samlet 2-1 røg Leicester og Kasper Schmeichel i går ud af Champions League. Bødlen var Atletico Madrid, der vandt det første opgør med 1-0 og i returopgøret i England i går blev det til 1-1. Dermed sluttede Leicester eventyr, som startede i sidste sæson, da de blev engelske mestre. Men for den danske målmand, var det ikke fordi de røg ud til et langt bedre mandskab.

- De havde en chance i hele kampen, og den scorede de på. Det var det eneste, de havde i hele kampen. Set over to kampe havde de måske tre skud på mål. Det var ikke meget, de havde, siger Kasper Schmeichel til TV3 Sport.

Læs også: Schmeichels manager om Leicester-spillere: De kan være stolte

Samlet set over de to kampe, hedder skudstatistikken ifølge Flashscore.dk 30-20 i Leicesters favør, men ærgerligt for Kasper Schmeichel og co., afgøres fodboldkampe af effektiviteten foran mål og ikke i antal skudforsøg.

Med exittet fra Champions League kan Leicester nu koncentrere sig om Premier League i resten af sæsonen. Her er klubben nummer 12 med 37 point efter 32 kampe. Næste mulighed for point er på onsdag, når de besøger Arsenal, der er nummer seks.

Superliga

Mere Superliga

Fokus