Buffon: Dommeren har en skraldepose i stedet for et hjerte
Foto: David Ramos/Getty Images
Champions League

Buffon: Dommeren har en skraldepose i stedet for et hjerte

Dommeren havde ifølge Gianluigi Buffon ikke formatet til at dømme en så højtprofileret kamp, der endte med et sent straffespark til Real Madrid og en udvisning til den legendariske målmand i hans sidste Champions League-kampe

I et ekstremt dramatisk opgør måtte målmandslegenden Gianluigi Buffon se til fra tribunen, da Cristiano Ronaldo i overtiden scorede på et straffespark, der sendte Real Madrid i semifinalen i Champions League. Juventus' spillere var på ingen måde enige i straffesparket, og brokkede sig højlydt. Og for Buffons vedkommende så meget, at han blev præsenteret for det røde kort af dommer Michael Oliver.

Netop dommerens præstation og Buffons udvisning var et stort tema efter kampen. Det kan meget vel have været 40-årige Buffons sidste Champions League-kamp, og hovedpersonen selv var efter kampen ikke ligefrem ud med rosende ord over Michael Olivers håndtering at straffesparkssituationen og den efterfølgende tumult. Det fortalte han til Sky Italia kort efter slutfløjt.

- Dommeren tabte kampen, hvilket jeg kan acceptere. Men jeg vil ikke acceptere, at en dommer i spidsen for sådan en kamp med to store hold ikke har karakter, mod eller evner til at træffe de rigtige beslutninger. Han var tydeligvis ikke forberedt. At give et straffe som det efter en mindeværdig kamp, og give rødt kort til en som aldrig har været udvist til brok i sit liv i min sidste kamp er simpelhent ikke acceptabelt. 

- Hvis du gør det, er du et dyr. Du har en skraldepose i stedet for et hjerte. 

Juventus var tæt på at levere et stort comeback. Efter at have tabt den første kamp med 3-0 førte med nu returopgøret med samme cifre, da straffesparket blev dømt i kampens overtid. Den præstation var Buffon da også stolt over selvom det ikke lykkedes at gå videre.

- Jeg tager herfra med en mindeværdig kamp, hvor jeg så 18 krigere med et ønske om at kæmpe og yde et astronomisk indsats. Kun Juventus-spillere kan gøre det. Jeg jeg tilfreds med, at vi tager herfra med hovedet højt, og at vi vandt noget stolthed tilbage til italienske fodbold (efter at landsholdet missede VM, red.). 

- Vi gjorde noget episk i aften, og præstationen var heroisk. Jeg har endeløs stolthed over at være kaptajn for disse drenge. 


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.