Video : Tipsbladet
Champions League

Frank Lampard om utroligt drama mod Ajax: Det var bare vildt

Chelseas cheftræner erkender, at 4-4-kampen mod Ajax var en af de vildeste aftener i karrieren.

Tirsdagens Champions League-runde bød på flere yderst seværdige kampe, og en af dem blev spillet i London, hvor Chelsea tog imod hollandske Ajax.

Den bød på hele otte mål og to røde kort, da Chelsea sikrede sig et point, da det sluttede 4-4, selvom de efter en times spil var bagud 1-4. Det kunne sågar også være endt med en 5-4-sejr til Chelsea, der kort før tid fik et sejrsmål underkendt efter en VAR-gennemgang

Læs også:Ekspert uenig i kontroversiel dom: Jeg forstår det virkelig ikke

Og kampen var da også en af de vildeste aftener, som Chelseas cheftræner, Frank Lampard, har oplevet.

- Det er svært at sætte det i perspektiv. Det er en, man kan se tilbage på. Jeg har haft nogle vilde aftener i årenes løb og nogle gode aftener, men den her er bestemt deroppe. I dag (tirsdag, red.) var bare vildt. Jeg tror ikke, at der er mange kampe fra min tid, jeg kan sammenligne den med, siger Frank Lampard ifølge Sky Sports.

Læs også:FIk du se vanviddet? Otte mål og to røde kort i vildt CL-opgør

Efter pointdelingen venter også en spændende afgørelse i Gruppe H, hvor både Ajax, Chelsea og Valencia har syv point med to kampe igen. Chelsea skal møde Valencia på hjemmebane og Lille på udebane i de to sidste kampe, hvor de skal forsøge at sikre videre avancement, og Lampard forventer en svær opgave.

- Det bliver svært. Jeg har hele tide troet, at denne gruppe ville være ret tæt, fordi der var en følelse af, at alle holdene kunne tage point fra hinanden. Men vi kan nå at komme videre. Vi har bestemt meget arbejde at gøre, og vi skal fokusere på det.

Læs også:Chelsea leverede vanvittigt comeback mod Ajax

Læs også:Ajax-træner efter Bayern-rygter: Jeg bliver i Ajax sæsonen ud